International økonomi A
Ny ordning
kl. 09.00-14.30
Vejledning
Ved prøvens start udleveres alene opgaveformuleringen, som eksaminanderne i grupper eller individuelt kan benytte til forberedelse. Efter 45 minutter udleveres bilagsmaterialet. De resterende 4 timer og 45 minutter anvendes af eksaminanderne til at udforme en individuel besvarelse.
Opgavesættet består af 3 opgaver og 9 bilag.
Under svarskabelon er der en Word-fil, hvor alle spørgsmålene med tilhørende bilag fremgår. Besvarelsen af opgaven kan ske i denne Word-fil.
Angiv kilde ved inddragelse af bilag.
Bedømmelsen foretages på baggrund af en helhedsvurdering.
Opgave 1
”Opgaven er udarbejdet før udbruddet af Corona-krisen. I din besvarelse skal du tage udgangspunkt i de informationer og data, der fremgår af opgaven og de tilhørende bilag. Du kan eventuelt inddrage din viden om Corona-krisen, men det er ikke et krav for korrekt opgavebesvarelse.”
a) Beregn på basis af bilag 1 indeks for udviklingen i transport ved forskellige transportformer indenfor Danmark. Indeksberegningen skal tage udgangspunkt i 1990=100.
Vis indekstallene grafisk i et kurvediagram og forklar udviklingen.
b) I bilag 2 kan du se et eksempel på prisdannelsen på indenrigsflyvning (København-Aalborg) og udenrigsflyvning (København-London). Udgangspunktet er samme pris uden afgift (600 kr.) og samme afgiftsforhøjelse (100 kr.).
Aflæs ligevægtspriser før og efter en afgiftsforhøjelse på indenrigs- og udenrigsfly. Forklar herefter hvorfor afgifterne virker forskelligt på indenrigs- og udenrigsruter.
c) Forklar hvilke fordele og ulemper der er ved, at man i Danmark indfører en afgift på flyrejser, i forhold til en administrativ regel/lov som begrænser hvor mange gange en dansker højst må flyve om året, fx to gange årligt.
Angiv kilde ved inddragelse af bilag.
Bedømmelsen foretages på baggrund af en helhedsvurdering.
Opgave 2
”Opgaven er udarbejdet før udbruddet af Corona-krisen. I din besvarelse skal du tage udgangspunkt i de informationer og data, der fremgår af opgaven og de tilhørende bilag. Du kan eventuelt inddrage din viden om Corona-krisen, men det er ikke et krav for korrekt opgavebesvarelse.”
2.1 Analyser på baggrund af bilag 3 årsagerne til den forventede økonomiske vækst i Danmark i 2020.
2.2
a) Med udgangspunkt i din analyse i opgave 2.1 samt bilag 4 og 5 skal du vurdere fordele og ulemper ved at lempe finanspolitikken.
b) Diskuter om det i den nuværende økonomiske situation kunne være hensigtsmæssigt, at staten øger grønne investeringer med 10 mia. kr. jf. målet om 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030. Finansieringen sker gennem øgede passagerafgifter på flyrejser på 10 mia. kr.
Inddrag overvejelser om
- multiplikatorernes størrelse
- finanseffekt
Angiv kilde ved inddragelse af bilag.
Bedømmelsen foretages på baggrund af en helhedsvurdering.
Opgave 3
”Opgaven er udarbejdet før udbruddet af Corona-krisen. I din besvarelse skal du tage udgangspunkt i de informationer og data, der fremgår af opgaven og de tilhørende bilag. Du kan eventuelt inddrage din viden om Corona-krisen, men det er ikke et krav for korrekt opgavebesvarelse.”
Folketinget har med alle partier (undtagen Nye Borgerlige og LA) vedtaget en ny klimalov om 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030. Det er kun målet man har vedtaget. Den endelige udformning med miljøpolitiske instrumenter er (pr 1. marts 2020) endnu ikke på plads.
Du får som miljø-økonomisk rådgiver for regeringen til opgave at skrive et notat på maksimalt 600 ord.
Notatet skal indeholde en præsentation af egnede tiltag og en vurdering af konsekvenser af disse tiltag. Skriv notatet med udgangspunkt i bilagene 6, 7, 8 og 9 samt dine besvarelser af opgave 1 og 2.
Notatet skal indeholde vurderinger af:
- påvirkning af udvalgte økonomiske mål
- fordelingsmæssige virkninger
- betydning for konkurrenceevnen
Bedømmelsen foretages på baggrund af en helhedsvurdering.
Bilagsoversigt
Bilag 1: | Nøgletal for transportsektoren, Statistikbanken.dk, den 15. januar 2020.
|
Bilag 2: | Prisdannelsen på indenrigs- og udenrigsflyvninger.
|
Bilag 3: | Nøgletal for dansk økonomi, Økonomisk Redegørelse december 2019.
|
Bilag 4: | Finansministeren: De gyldne år for dansk økonomi er forbi, Berlingske den 17. december - uddrag.
|
Bilag 5: | Dansk økonomi viser at velstanden kan vokse, mens CO2-udslippet sænkes, Politiken den 17. december 2019 – uddrag.
|
Bilag 6: | Regulering af flysektoren, Afgifter har fordelingsmæssige effekter, Klimarådet den 7. november 2019 – uddrag.
|
Bilag 7: | Klimaministeren ser mange gode grunde til at gå forrest, Effektiv landbrug den 15. november 2019.
|
Bilag 8: | Økonomien vokser, mens udledningen af CO2 falder, Jyllands Posten den 17. december 2019.
|
Bilag 9: | Stigende afgifter på udledning af drivhusgasser er vejen frem, Altinget den 22. marts 2019.
|